Hvordan læses strikkediagrammer

Et strikkediagram består af ruder, 1 rude = 1 maske - symbolforklaringen fortæller dig hvordan masken skal strikkes. Diagrammet viser alle masker set fra retsiden (med mindre noget andet er specificeret i opskriften).

Et diagram ser sådan her ud:

  1. A.1 er navnet på diagrammet, og refererer til hele diagrammet.
  2. A.2 er kun den del af diagrammet som er indenfor klammerne.
  3. Dette tal refererer til hvor mange masker første pind i diagrammet går over.
  4. Dette er symbolforklaringen: den fortæller hvordan hver maske skal strikkes, eller i hvilken farve den strikkes.

Man læser et strikkediagram modsat af hvordan man normalt læser: Et diagram læses altså fra højre mod venstre, nedenfra og op. Du begynder altså nederst i det højre hjørne, og arbejder dig mod venstre og opad (se RØD sirkel og pile under). Hvis der skal startes med en anden maske står dette specificeret – for eksempel kan man begynde på forskellige steder i de forskellige størrelser (se BLÅ firkant under).

Skal der strikkes flere rapporter af et diagram (altså, hvis mønsteret skal gentages i bredden), strikker man til enden af pinden i diagrammet og begynder forfra med første symbol igen.

Frem og tilbage:

Når du strikker frem og tilbage, skal hver 2.pind strikkes fra retsiden og hver 2.pind strikkes fra vrangen. Da diagrammet viser alle masker set fra retsiden, skal der derfor strikkes modsat når der strikkes fra vrangen (se blå pil i diagrammet under): du læser rækken fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang, vrangmasker strikkes ret (dette står ofte i symbolforklaringen: «ret fra retsiden, vrang fra vrangen»).

Rundt på rundpind/strømpepinde:

Når du strikker rundt, strikkes alle omgange fra retsiden, og diagrammet læses derfor kun fra højre mod venstre. Når du skal begynde på en ny omgang går du helt enkelt til symbolet helt til højre på næste række i diagrammet (se røde de pile i diagrammet under).

Flere forskellige diagrammer efter hinanden:

Hvis du skal strikke flere forskellige diagrammer efter hinanden i bredden/på omgangen strikker du således: Strik række 1 i 1.diagram, strik så række 1 i 2. diagram, og række 1 i 3. diagram osv. HUSK: Om du strikker frem og tilbage skal diagrammerne strikkes i modsat rækkefølge fra vrangsiden – altså begynd med diagram 3, så diagram 2 og til sidst diagram 1. De strikkes også modsat vej (fra venstre mod højre) som sædvanligt.

I opskriften kan der stå skrevet således: «Strik A.1, A.2, A.3 totalt 1-1-2-3-4 gange». Her strikkes først A.1, så strikkes A.2, men hvor A.3 så skal gentages 1-1-2-3-4 gange i bredden (vælg din størrelse). Altså, det er KUN A.3 som skal gentages. A.1 og A.2 strikkes kun 1 gang hver.

Når maskeantallet ikke går op i hele rapporter af diagrammet:

Nogle gange går maskeantallet ikke op med hele rapporter af diagrammet i bredden. For eksempel: A.1 går over 12 masker, og dette skal gentages over 40 masker. Her strikker du da 3 hele rapporter af A.1 (= 36 masker) og så strikker du de 4 første masker af den fjerde rapport (se rød streg under). For det meste gælder dette diagrammer med gentagende mønster, så mønsteret kan fortsætte hele pinden og så der ikke bliver en overgang i mønsteret på tøjet.