Sky Feather |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Strikket jakke i DROPS Sky og DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes oppefra og ned med sadelskuldre og snoninger. Størrelse S - XXXL.
DROPS 226-45 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. MØNSTER: Se diagram A.1. Vælg diagram for din størrelse. Diagrammet viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. UD-/INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ud/ind jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 155 masker), minus forkanterne (f.eks 10 masker) og deler de resterende masker med antal ud-/indtagninger som skal gøres (f.eks 24) = 6. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter hver 6.maske. På næste pind strikkes omslagene drejet, så der ikke bliver hul. Hvis der skal tages ind, strikkes i dette eksempel hver 5. og 6.maske ret sammen. UDTAGNINGSTIPS-1 (gælder halskanten): Tag alle 1 vrang ud til 2 vrang fra retsiden ved at slå om efter hver vrangmaske. På næste pind (vrangen) strikkes omslagene drejet ret, så der ikke bliver hul. UDTAGNINGSTIPS-2 (fra retsiden): FØR MÆRKET: Den nye maske bliver drejet mod højre. Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled. EFTER MÆRKET: Den nye maske bliver drejet mod venstre. Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled. UDTAGNINGSTIPS-3 (fra vrangen): FØR MÆRKET: Den nye maske bliver drejet mod højre. Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes vrang i bagerste maskeled. EFTER MÆRKET: Den nye maske bliver drejet mod venstre. Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes vrang i forreste maskeled. INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). KNAPHUL: Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 4 masker tilbage på pinden således: Slå om, strik de 2 næste masker ret sammen og strik de 2 sidste masker ret. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret, så der bliver hul. Første knaphul lukkes når ribben i halsen måler 8 cm. Derefter lukkes de 4-4-5-5-5-5 næste knaphuller med ca 10.-10.-9.-9.-9½-10 cm mellem hvert knaphul. AFLUKNINGSTIPS: For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 6.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- JAKKE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Halskant og bærestykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, oppefra og ned. Der tages ud til skuldre, ærmer og bærestykke. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind, oppefra og ned. Hele tøjet strikkes med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). HALSKANT: Slå 75-79-83-87-91-91 masker op (inklusive 5 kantmasker i hver side mod midt foran) på lille rundpind 4,5 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Strik 1 pind vrang (= vrangen). Næste pind strikkes således fra retsiden: 5 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, * 1 ret, 1 vrang *, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage på pinden, strik 1 ret, og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således til der er 1 pind tilbage før arbejdet måler 8 cm, og næste pind strikkes fra retsiden. På næste pind (retsiden) tages alle 1 vrang ud til 2 vrang – læs UDTAGNINGSTIPS-1 = 107-113-119-125-131-131 masker – husk KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over. Ribben er nu færdig. Strik 1 pind vrang fra vrangen (forkanterne strikkes i retstrik og omslagene strikkes drejet vrang). Videre strikkes bærestykket som forklaret under. BÆRESTYKKE: Skift til rundpind 5,5. Sæt en mærketråd indenfor forkanten i begyndelsen af pinden fra retsiden – HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE! I tillæg sættes der 4 nye mærker i arbejdet som forklaret under – dette gøres uden at maskerne strikkes, og hvert af disse 4 mærker sættes mellem 2 masker. Mærkerne skal bruges når der skal tages ud til sadelskulder. 1.mærke: Tæl 18-20-21-21-22-22 masker (= forstykke), sæt 1.mærke før næste maske. 2.mærke: Tæl 22-22-22-26-26-26 masker fra 1.mærke (= skuldermasker), sæt 2.mærke før næste maske. 3.mærke: Tæl 27-29-33-31-35-35 masker fra 2.mærke (= bagstykke), sæt 3.mærke før næste maske. 4.mærke: Tæl 22-22-22-26-26-26 masker fra 3.mærke (= skuldermasker), sæt 4.mærke før næste maske. Der er 18-20-21-21-22-22 masker tilbage på forstykket efter 4.mærke. Lad disse 4 mærker følge med videre, der skal tages ud ved hvert af disse mærker. UDTAGNING SADELSKULDER: Læs hele afsnittet før du strikker! Arbejdet strikkes videre i glatstrik med 5 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran – i tillæg strikkes A.1 over de 22-22-22-26-26-26 skuldermasker i hver side (mellem 1. og 2.mærke og mellem 3. og 4.mærke). SAMTIDIG på første pind fra retsiden tages der 4 masker ud til sadelskulder således: Tag ud FØR 1. og 3.mærke, og tag ud EFTER 2. og 4.mærke – læs UDTAGNINGSTIPS-2. Der tages nu kun ud på forstykkerne og bagstykket, og antal skuldermasker forbliver det samme. På næste pind fra vrangen tages der 4 masker ud til sadelskulder således: Tag ud FØR 4. og 2.mærke, og tag ud EFTER 3. og 1.mærke – læs UDTAGNINGSTIPS-3. Dvs der tages ud på HVER pind, og der tages ud forskelligt fra retsiden og fra vrangen, så maskerne lægger sig pænt. Fortsæt mønsteret således, og tag ud på samme måde på hver pind (dvs både fra retsiden og fra vrangen) totalt 10-12-12-14-16-18 gange = 147-161-167-181-195-203 masker (de nye masker strikkes i glatstrik). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Efter sidste udtagning måler arbejdet ca 6-7-7-8-9-11 cm fra mærketråden ved halsen. I størrelse M, L, XL og XXL tages der nu ud til ærmer som forklaret under. I størrelse S og XXXL er det ingen udtagning til ærmer, gå direkte videre til UDTAGNING BÆRESTYKKE. ÆRMEUDTAGNING (gælder størrelse M, L, XL og XXL): Strik glatstrik og mønster som før. SAMTIDIG tages der 4 masker ud til ærmer således: Tag ud EFTER 1. og 3.mærke, og tag ud FØR 2. og 4.mærke – husk UDTAGNINGSTIPS-2. Der tages nu kun ud på ærmerne, og antal masker på forstykkerne og bagstykket forbliver det samme. De nye masker strikkes i glatstrik. Tag ud således på hver 2.pind (dvs på hver pind fra retsiden) totalt 3-3-3-3 gange = 173-179-193-207 masker. Videre tages der ud til bærestykke som forklaret under. UDTAGNING BÆRESTYKKE (gælder alle størrelser): Arbejdet måler ca 6-11-11-12-13-11 cm fra mærketråden ved halsen. Flyt de 4 mærker fra udtagningen til sadelskulder, så hvert af de 4 mærker sidder i den yderste maske i hver side på forstykket og bagstykket. Der er 22-28-28-32-32-26 masker mellem maskerne med mærke i på hvert ærme. På næste pind fra retsiden tages der 8 masker ud til bærestykke ved at tage ud både før og efter hver af de 4 masker med mærke i – husk UDTAGNINGSTIPS-2. Der tages nu masker ud på forstykkerne, bagstykket og på begge ærmer, og de nye masker strikkes i glatstrik. Tag ud således på hver 2.pind (dvs på hver pind fra retsiden) totalt 12-10-11-12-12-15 gange = 243-253-267-289-303-323 masker. Når alle udtagninger er færdige, måler arbejdet ca 20-22-23-26-27-29 cm fra mærketråden ved halsen. Hvis arbejdet måler mindre end dette fortsættes der uden udtagninger til rigtigt mål. Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer. Dvs næste pind strikkes således: Strik 38-40-41-45-48-52 masker som før (= forstykke), sæt de næste 50-52-56-60-60-62 masker på en tråd til ærme, slå 6-8-10-12-14-16 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de næste 67-69-73-79-87-95 masker som før (= bagstykke), sæt de næste 50-52-56-60-60-62 masker på en tråd til ærme, slå 6-8-10-12-14-16 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), og strik de sidste 38-40-41-45-48-52 masker som før (= forstykke). Fjern alle gamle mærker. Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE! RYG & FORSTYKKE: = 155-165-175-193-211-231 masker. Sæt 1 mærke 41-44-46-51-55-60 masker ind fra hver side (= i siderne på ryg- og forstykke). Der er 73-77-83-91-101-111 masker mellem mærkerne på bagstykket. Strik glatstrik frem og tilbage med 5 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran – i tillæg strikkes der retstrik over de midterste 6 masker i hver side (3 masker retstrik på hver side af begge mærker). Strik til arbejdet måler 21-21-22-19-20-20 cm fra delingen. Der er ca 6 cm tilbage til færdigt mål. Prøv eventuelt jakken og strik til ønsket længde. For at undgå at ribben som skal strikkes trækker arbejdet sammen, tages der nu ud jævnt fordelt som forklaret under. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 24-24-26-28-32-34 masker ud jævnt fordelt – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS = 179-189-201-221-243-265 masker. Skift til rundpind 4,5. Næste pind strikkes således fra vrangen: 5 kantmasker retstrik, * 1 vrang, 1 ret *, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage på pinden, strik 1 vrang, og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således i 6 cm. Luk af med retstrik over retstrik, ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS. Jakken måler ca 52-54-56-58-60-62 cm fra skulderen og ned. ÆRME: Sæt de 50-52-56-60-60-62 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde eller lille rundpind 5,5 og strik 1 maske i hver af de 6-8-10-12-14-16 masker som blev slået op under ærmet med 1 tråd i hver kvalitet = 56-60-66-72-74-78 masker. Sæt 1 mærketråd midt under ærmet – dvs midt i de 6-8-10-12-14-16 masker. Lad mærketråden følge med i arbejdet, mærketråden skal bruges når der skal tages ind midt under ærmet. Start omgangen ved mærketråden, strik rundt i glatstrik og fortsæt A.1 over de midterste 22-22-22-26-26-26 masker ovenpå ærmet som før. Når ærmet måler 3-3-3-2-2-2 cm fra delingen, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 3.-3.-3.-2½.-2½.-2½.cm totalt 3-3-4-6-6-6 gange = 50-54-58-60-62-66 masker. Strik videre uden indtagninger til ærmet måler 34-33-32-30-29-28 cm fra delingen (det er kortere mål i de større størrelser pga bredere skulder). Strik 1 omgang ret hvor der tages 10 masker ind jævnt fordelt i alle størrelser = 40-44-48-50-52-56 masker. Skift til strømpepinde 4,5. Strik rundt i rib (= 1 ret / 1 vrang) i 6 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS. Ærmet måler ca 40-39-38-36-35-34 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Sy knapperne i på venstre forkant. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem! Behøver du hjælp med opskriften?Du finder instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2024 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentarer / Spørgsmål (5)
Madeleine Beaumier wrote:
J'ai de la difficulté à comprendre A1 à la 5e ligne. Comment s'y prend t'on pour commencer avec 3 mailles envers sans inclure la torsade? Que fait-on des 2 mailles envers de la torsade avant ces 3 mailles du tour précédent?
30.03.2023 - 07:01DROPS Design answered:
Bonjour Mme Beaumier, les différents motifs se répètent sur un nombre différent de rangs; autrement dit, au 5ème rang, reprenez la 1ère + la dernière torsade au 1er rang et tricotez les autres mailles comme indiqué par le diagramme. Répétez les 4 rangs des petites torsades et tricotez la grande torsade tous les 6 rangs. Bon tricot!
11.04.2023 - 09:38Jonna wrote:
Hej! Jag undrar om garnet DROPS Sky och DROPS Kid-Silk är "stickigt" så att det kan irritera huden eller om det är mjukt. Mvh Jonna
26.03.2023 - 17:30DROPS Design answered:
Hei Jonna. Det er ganske personlig om man syns et garn klør eller ikke. Men jeg mener at disse 2 kvalitetene er utolig myke og deilig. mvh DROPS Design
27.03.2023 - 14:10Christel Kvist wrote:
Är det något fel i detta mönster? Läste att det var så . Skrivet med rött men hittar inte det nu när jag letar. Jag har aldrig stickat uppifrån o ner. Är det något särskilt jag ska tänka på ?
19.01.2023 - 15:23DROPS Design answered:
Hei Christel Vi har ikke fått noen tilbakemeldinger på at det skal være noe feil med denne oppskriften. Om det har vært en rettelse vil det ha vært en rød tekstlinje med link under Montering / over diagramteksten. Anbefaler deg å lese oppskriften godt før du starter og se gjerne på instruksjonsvideoene som er lagt til. Denne jakken strikkes ovenfra og ned, og den har sadelskulder. Så ta en ekstra titt på de 3 hjelpevideoene som er til sadelskulder. Selv om ikke maskeantallet er det sammen og det strikkes rundt, er teknikken den samme. Husk å lese øketips 2 og 3 gost. Lykke til :) mvh DROPS Design
23.01.2023 - 08:40Ilaria wrote:
Buongiorno, cosa vuol dire lavorare "1 capo di ogni qualità (= 2 capi)" ? Grazie mille
11.01.2022 - 17:58DROPS Design answered:
Buonasera Ilaria, deve lavorare con 1 filo di Sky e 1 filo di Kid-Silk. Buon lavoro!
11.01.2022 - 21:38Catherine wrote:
Bonsoir pouvez vous m’envoyer les explications pour faire ce pull en français ? Merci
02.11.2021 - 18:02