DROPS Cotton Light
DROPS Cotton Light
50% Bomuld, 50% Polyester
fra 9.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 110.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Super Sale

Sand Castle Top

Hæklet top i DROPS Cotton Light. Arbejdet hækles oppefra og ned med rundt bærestykke, viftemønster og bobler. Størrelse S - XXXL.

DROPS 232-39
DROPS Design: Model cl-123
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS COTTON LIGHT fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
400-450-500-550-600-700 g farve 21, lys beige

HÆKLENÅL:
DROPS HÆKLENÅL NR 4,5.

HÆKLEFASTHED:
16 stangmasker i bredden og 8 rækker i højden = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at nål nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere hæklenål. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere hæklenål.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Cotton Light
DROPS Cotton Light
50% Bomuld, 50% Polyester
fra 9.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 110.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.6.

HÆKLEINFORMATION:
Hver omgang med stangmasker starter med 3 luftmasker (de erstatter ikke første stangmaske) og omgangen afsluttes med 1 kædemaske i 3.luftmaske i starten af omgangen.
Hver omgang med fastmasker starter med 1 luftmaske (den erstatter ikke første fastmaske) og omgangen afsluttes med 1 kædemaske i 1.luftmaske.

LUFTMASKER:
Hvis du hækler yderst på hæklenålen, kan luftmasken let blive for stram.
1 luftmaske skal være lige så lang som 1 stangmaske er bred.

UDTAGNINGSTIPS:
Tag 1 stangmaske ud ved at hækle 2 stangmasker i/om samme maske.
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på omgangen (for eksempel 84 masker) og deler med antal udtagninger som skal gøres (feks 32 masker) = 2,6.
Dvs i dette eksempel tages der ud ved at hækle 2 stangmasker i skiftevis ca hver 2. og 3.stangmaske.

HÆKL 1 STANGMASKE OG 1 TREDOBBELT STANGMASKE SAMMEN:
Slå om, stik nålen gennem næste maske på omgangen under, hent tråden, slå om og træk omslaget gennem de 2 første løkker på nålen, 3 omslag, stik nålen rundt om stangmasken fra retsiden af arbejdet 2 omgange nedenfor (stiplet linje viser den tredobbelte stangmaske), hent tråden, * slå om, træk omslaget gennem de 2 første løkker på nålen *, hækl fra *-* totalt 3 gange, slå om og træk omslaget gennem alle 3 løkker på nålen.

HÆKL 1 TREDOBBELT STANGMASKE OG 1 STANGMASKE SAMMEN:
Lav 3 omslag, stik nålen rundt om stangmasken fra retsiden af arbejdet 2 omgange nedenfor (stiplet linje viser den tredobbelte stangmaske), hent tråden, * slå om, træk omslaget gennem de 2 første løkker på nålen *, hækl fra *-* totalt 3 gange, slå om, stik nålen gennem næste maske på omgangen under, hent tråden, slå om og træk omslaget gennem de 2 første løkker på nålen, slå om og træk omslaget gennem alle 3 løkker på nålen.

INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmekanterne):
Der tages 1 stangmaske ind ved at hækle 2 stangmasker sammen således:
* Slå om, stik nålen gennem næste maske, hent tråden, slå om og træk omslaget gennem de 2 første løkker på nålen *, hækl fra *-* totalt 2 gange, slå om og træk omslaget gennem alle 3 løkker på nålen.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

TOP – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Halskant og bærestykke hækles rundt, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmekanter. Ryg & forstykke og ærmekanter hækles videre rundt hver for sig.

HALSKANT:
Hækl 84-86-90-92-96-102 LUFTMASKER – læs forklaring over, på nål 4,5 med DROPS Cotton Light og sæt dem sammen til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske. Hækl 1 stangmaske i hver luftmaske – læs HEKLINFORMATION = 84-86-90-92-96-102 stangmasker.
Hækl 2 omgange til med 1 stangmaske i hver stangmaske. Sæt 1 mærke i starten af omgangen, bærestykket skal måles fra dette mærke!

BÆRESTYKKE:
Hækl A.1 over alle masker.
sidste omgang i A.1 tages der 32-38-38-40-40-42 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS (udtagningsomgangene er markeret med firkant ved siden af diagrammerne) = 116-124-128-132-136-144 masker.
Hækl A.2 over alle masker. HUSK PÅ HÆKLEFASTHEDEN!
På 3.omgang i A.2 tages der 28-36-36-36-36-40 stangmasker ud jævnt fordelt = 144-160-164-168-172-184 masker.
På 4.omgang i A.2 tages der 26-25-31-32-38-41 stangmasker ud jævnt fordelt = 170-185-195-200-210-225 masker
Hækl A.3 over alle masker.
På sidste omgang i A.3 tages der 22-25-33-34-36-39 stangmasker ud jævnt fordelt = 192-210-228-234-246-264 masker.
Hækl A.4 over alle masker.
På 6.omgang i A.4 tages der 18-25-27-21-34-36 stangmasker ud jævnt fordelt = 210-235-255-255-280-300 masker.

Nu hækles der mønster som forklaret under Samtidig med at arbejdet deles til ryg & forstykke og ærmer. Læs hele næste afsnit før det hækles videre.
Hækl A.3 over alle masker.
På sidste omgang i A.3 tages der 0-0-0-25-30-35 masker ud jævnt fordelt = 210-235-255-280-310-335 masker.
Hækl A.5 over alle masker.
SAMTIDIG når arbejdet måler 22-23-24-26-28-30 cm fra mærket (udtagningerne er nu færdige), deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer således:
Sørg for at næste omgang er en omgang med kun stangmasker eller stangmasker/bobler.
Hækl over de første 60-68-73-80-91-100 masker, spring over de næste 45-49-54-60-64-67 masker til ærmekant og hækl 10-9-9-10-9-10 luftmasker under ærmet, hækl over de næste 60-69-74-80-91-101 masker som før, spring over de næste 45-49-54-60-64-67 masker til ærmekant og hækl 10-9-9-10-9-10 luftmasker under ærmet, hækl omgangen sammen som før. Klip tråden.

RYG & FORSTYKKE:
= 140-155-165-180-200-221 masker. Forskyd omgangen så den starter midt under ærmet således:
Hækl 1 fastmaske i 5.luftmaske under et af ærmerne, 3 luftmasker, hækl A.5 videre rundt over alle masker Samtidig med at der tages 0-0-0-0-0-1 maske ind (første maske i A.5 hækles i samme luftmaske som fastmasken) = 140-155-165-180-200-220 masker. Repeter A.5 i højden til arbejdet måler 17-18-19-19-19-19 cm fra delingen, sørg for at sidste omgang er en omgang med kun stangmasker.
Hækl A.6 over alle masker. Klip og hæft tråden når A.6 er hæklet færdig. Toppen måler ca 48-50-52-54-56-58 cm fra skulderen.

ÆRMEKANT:
Nu hækles der over de 45-49-54-60-64-67 masker det blev hoppet over således:
Hækl 1 fastmaske i den 5.luftmaske som blev hæklet under ærmet, 3 luftmasker, 1 stangmaske i/om hver maske (første stangmasker hækles i samme luftmaske som fastmasken) = 55-58-63-70-73-77 stangmasker.
Hækl 1 omgang med 1 stangmaske i hver stangmasker og tag 8-6-6-6-6-6 masker ind jævnt fordelt – læs INDTAGNINGSTIPS = 47-52-57-64-67-71 masker. Klip og hæft tråden.
Hækl den anden ærmekant på samme måde.

HALSKANT:
Hækl en kant rundt i halsen således:
Hækl 1 fastmaske i hver maske øverst i halsen. Klip og hæft tråden.

Diagram

symbols = denne omgang er allerede hæklet, den viser kun hvordan næste omgang skal hækles i/rundt om maskerne under
symbols = stangmasker i masken under
symbols = stangmasker rundt om masken under (det hækles ikke i leddene, men rundt om selve stangmasken) således: Slå om, stik nålen rundt om næste stangmaske bagfra, dvs det øverste led på forrige stangmaskerække lægger sig på retsiden og hækl stangmasken færdig
symbols = udtagningsomgang - læs forklaring i opskrift
symbols = boble: * Slå om, stik nålen gennem masken under, slå om og træk omslaget gennem masken, træk begge omslag lange (for at undgå at boblerne bliver små og kompakte er det vigtigt at omslagene trækkes så langt det går før det stopper sig selv, ca lige så lang som 1 stangmaske i højden) *, hækl fra *-* totalt 7 gange, slå om og træk tråden gennem alle 15 løkker på nålen
symbols = fastmaske rundt om masken under (det hækles ikke i leddene, men rundt om selve stangmasken) således: Stik nålen rundt om næste stangmaske bagfra, dvs det øverste led på forrige stangmaskerække lægger sig på retsiden og hækl fastmasken færdig
symbols = stangmasker om luftmasken under
symbols = luftmaske
symbols = viser retning på tredobbelt stangmasken som er hæklet rundt om en anden maske
symbols = hækl 1 stangmaske og 1 tredobbelt stangmaske sammen - læs forklaring i opskrift
symbols = hækl 1 tredobbelt stangmaske og 1 stangmaske sammen - læs forklaring i opskrift
symbols = vifte: hækl 2 stangmasker i stangmasken på forrige omgang med stangmasker (dvs det hækles ikke i fastmasken), 1 luftmaske og 2 stangmasker i samme stangmaske
diagram
diagram
Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 232-39

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (5)

country flag Jeanne Buijs-de Wit wrote:

Ik heb een kleine maat dus wil ik maat s maken. Daarbij moet ik 84 losse haken. Maar ik krijg die losse ring niet om mijn hoofd. Ik neem toch aan dat het in een stuk wordt gehaakt. Kan ik ook meer losse haken en naderhand minder meerderen ? Graag uw advies.

29.03.2024 - 13:19

DROPS Design answered:

Dag Jeanne,

De lossenring moet je vrij los haken, anders past het inderdaad niet over je hoofd. Zorg ervoor dat je niet op het uiteinde van de haaknaald haakt, anders worden de steken te strak. Je zou ook een naald dikker kunnen nemen voor de lossenlus van de hals.

03.04.2024 - 21:11

country flag Ester Montero wrote:

En abanico de A3, después de una vuelta de puntos bajos, dice que debo trabajar en el punto alto de la vuelta anterior, no sé dónde introducir el ganchillo. Me podrían ayudar? Gracias

28.07.2023 - 11:37

DROPS Design answered:

Hola Ester, tienes que pinchar en el punto alto dos vueltas debajo, en el mismo donde se había introducido el punto bajo.

29.07.2023 - 16:41

country flag Eva wrote:

Hallo, ich kann leider nicht nachvollziehen, wie bei A1 ein Stäbchen um eine Masche herum gehäkelt wird. Auch in dem Video wird mir dieser Schritt nicht ersichtlich. Gäbe es eine genauere Erklärung dazu, wo genau die Nadel eingestochen und der Faden geholt wird? Vielen Dank

29.06.2023 - 22:08

DROPS Design answered:

Liebe Eva, in A.1 wird man Reliefstäbchen häkeln, in diesem Video zeigen wir, wie man ein Stäbchen um das vorige Stäbchen häkelt. Viel Spaß beim häkeln!

30.06.2023 - 07:52

country flag Desislava Abadzhieva wrote:

Hello may i ask you how to use my yarn 100 %cotton 100 gr =260 mt , 10/10 - 20/34 how to use it for this pattern Thank you!

10.04.2023 - 20:59

DROPS Design answered:

Dear Mrs Abadzhieva, sorry we cannot help with a yarn we do not know, but you can read more info about the yarn used in this pattern here. Happy crocheting!

11.04.2023 - 14:18

country flag Lorena Giovannelli wrote:

Avevo visto sui modelli primavera estate un top, maglia con maniche a sbuffo e cardigan tutto coordinato di colore giallo con delle rouches realizzato con all'uncinetto con cotone , ma non li ritrovo sui modelli attualmente disponibili. Avete per caso le spiegazioni da darmi? Grazie.

19.04.2022 - 18:07

DROPS Design answered:

Buonasera Lorena, i modelli della collezione estiva continueranno ad essere pubblicati sul sito durante tutta la stagione. Continui a tenerlo monitorato. Buon lavoro!

19.04.2022 - 21:25