DROPS Air
DROPS Air
65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld
fra 36.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 185.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Foggy Autumn Cardigan

Strikket cardigan i DROPS Air. Arbejdet strikkes oppefra og ned med raglan og dobbelt forkant. Størrelse S - XXXL.

DROPS 236-33
DROPS Design: Model ai-404
Garngruppe C eller A + A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS AIR fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
250-300-300-350-400-400 g farve 10, tåge

DROPS KNAP NR 630: 6-6-6-6-7-7 stk.

PINDE:
DROPS RUNDPIND NR 5,5: Længde 80 cm.
DROPS RUNDPIND NR 5: Længde 80 cm.
DROPS RUNDPIND NR 4: Længde 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 5,5.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.

STRIKKEFASTHED:
16 masker i bredden og 20 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Air
DROPS Air
65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld
fra 36.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 185.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

RAGLAN:
Alle udtagninger gøres fra retsiden!
Tag 1 maske ud på hver side af masken med mærke således:
Strik til masken med mærke, slå om, strik masken med mærke ret, slå om. Tag ud således ved alle mærker (8 masker taget ud).
På næste pind (vrangen) strikkes omslagene således:
FØR masken med mærke: Strik omslaget drejet vrang.
EFTER masken med mærke: Løft omslaget løst over på højre pind som om den skulle strikkes ret, stik venstre pind ind i masken og sæt den tilbage på venstre pind (dvs omslaget drejes), strik omslaget vrang.

INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket.

KNAPHUL:
Det strikkes knaphul på højre forkant således:
Strik over de første 6 masker som før, vend og strik tilbage over de 6 masker som før, strik totalt 3 pinde over de 6 masker (sidste pind strikkes fra retsiden). Klip tråden.
Strik totalt 4 pinde som før over de resterende 6 kantmasker (første pind strikkes fra retsiden) og strik sidste maske fra retsiden sammen med næste maske langs med kanten af cardiganen som før. På sidste pind fra vrangen strikkes der over alle kantmasker og fortsættes som før over alle kantmasker.
Strik knaphul når forkanten måler:
S: 4, 13, 22, 31, 40 og 48 cm.
M: 4, 14, 23, 33, 41 og 50 cm.
L: 4, 14, 24, 34, 43 og 52 cm.
XL: 6, 16, 26, 36, 45 og 54 cm.
XXL: 4, 13, 22, 31, 40, 48 og 56 cm.
XXXL: 5, 14, 23, 32, 41, 50 og 58 cm.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

CARDIGAN – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Halskant og bærestykke strikkes frem og tilbage, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke fortsætter frem og tilbage på rundpind. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde.

DOBBELT HALSKANT:
Slå 79-82-88-91-94-97 masker op med DROPS Air over rundpind 4 og rundpind 5,5 som holdes sammen.
Træk rundpind 5,5 ud og behold maskerne på rundpind 4 (vi slår op på denne måde for at opslåningskanten skal blive elastisk). Strik 1 pind vrang fra vrangen.
Strik rib med start fra retsiden således:
1 kantmaske RETSTRIK – læs forklaring over, * 2 vrang, 1 ret *, strik fra *-* til der er 3 masker tilbage, strik 2 vrang og 1 kantmaske retstrik. Når ribben måler 9 cm, bukkes ribben ind så kanten bliver dobbelt – derefter strikkes næste pind ret fra retsiden Samtidig med at hver 2. maske strikkes sammen med hver 2. maske fra opslåningskanten. Du har nu en dobbelt halskant.
Skift til rundpind 5,5.
Sæt 1 mærke indenfor 1 kantmaske, bærestykket skal måles fra dette mærke!

BÆRESTYKKE:
Strik 1 pind vrang fra vrangen og tag 13-14-16-9-10-13 masker ud jævnt fordelt = 92-96-104-100-104-110 masker.
Nu sættes der 4 mærker i arbejdet uden at maskerne strikkes – dette gøres således:
Tæl 15-16-18-17-18-19 masker (forstykket), sæt 1 mærke i næste maske, tæl 14 masker (ærme), sæt 1 mærke i næste maske, tæl 30-32-36-34-36-40 masker (bagstykket), sæt 1 mærke i næste maske, tæl 14 masker (ærme), sæt 1 mærke i næste maske, der er nu 15-16-18-17-18-19 masker tilbage på pinden (forstykke).
Nu strikkes der glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side af arbejdet.
På næste pind fra retsiden tages der 1 maske ud på hver side af hver maske med mærket – læs RAGLAN over.
Tag ud således på hver pind fra retsiden totalt 17-19-20-24-26-27 gange = 228-248-264-292-312-326 masker. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Strik glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side til arbejdet måler 20-22-24-25-27-29 cm.
Nu deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer således:
Strik 34-37-39-43-47-49 masker, sæt de næste 46-50-54-60-62-64 masker på en tråd til ærme, slå 8-8-10-10-12-12 masker op under ærmet, strik 68-74-78-86-94-99 masker, sæt de næste 46-50-54-60-62-64 masker på en tråd til ærme og slå 8-8-10-10-12-12 masker op under ærmet og strik de sidste 34-37-39-43-47-50 masker.

RYG & FORSTYKKE:
= 152-164-176-192-212-222 masker. Strik glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side.
Når arbejdet måler 24-24-24-25-25-25 cm fra delingen, tages der 14-14-17-19-20-22 masker ud jævnt fordelt på næste pind fra retsiden = 166-178-193-211-232-244 masker.
Skift til rundpind 4. Strik rib med start fra vrangen således: 1 kantmaske retstrik, * 2 ret, 1 vrang *, strik fra *-* til der er 3 masker tilbage, strik 2 ret og 1 kantmaske retstrik.
Fortsæt således til ribben måler 4 cm. Luk af. Cardiganen måler ca 52-54-56-58-60-62 cm, målt fra skulderen og ned.

ÆRMER:
Sæt de 46-50-54-60-62-64 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde 5,5 og strik 1 maske i hver af de 8-8-10-10-12-12 masker som blev slået op under ærmet = 54-58-64-70-74-76 masker. Sæt 1 mærketråd midt mellem de 8-8-10-10-12-12 masker under ærmet. Strik rundt i glatstrik.
Når ærmet måler 2 cm fra delingen, tages der 1 maske ind på hver side af mærketråden – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 4½.-4.-3.-2.-2.-1½.cm totalt 7-8-10-13-14-14 gange = 40-42-44-44-46-48 masker.
Når ærmet måler 34-33-31-31-29-28 cm fra delingen, tages der 5-6-7-7-5-6 masker ud jævnt fordelt = 45-48-51-51-51-54 masker. Skift til strømpepinde 4. Strik rib (2 vrang, 1 ret) over alle masker. Luk af når ribben måler 8 cm. Ærmet måler ca 42-41-39-39-37-36 cm fra delingen.
Strik det andet ærme på samme måde.

HØJRE FORKANT:
Forkanten skal strikkes nedefra og op mod halsen. Strik op langs med højre forstykke, spring 90 til 120 cm ind på tråden og brug trådenden til at strikke masker op med (på den måde kan man strikke videre med nøglet uden at klippe tråden bagefter) således:
Start nederst på forstykket og strik 1 maske op i hver strikkede pind langs med hele forstykket indenfor 1 kantmaske, brug rundpind 5 og DROPS Air.
Nu fortsættes arbejdet i den ende af pinden hvor nøglet er = nederst på forstykket.
Slå 12 masker op til forkant i forlængelse af de opsamlede masker nederst på forstykket (slå de nye masker op fra vrangen). Nu strikkes forkanten over de 12 masker samtidig med at forkanten strikkes sammen med maskerne som blev strikket op langs med forstykket således:

1.PIND (retsiden): Tag første maske løs over på højre pind som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, * strik 1 ret, tag 1 maske løs over på højre pind som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet *, strik fra *-* til der er 1 maske tilbage af de 12 kantmasker, tag sidste maske løs over på højre pind som om den skulle strikkes ret, med tråden bag arbejdet, strik næste maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket ret, vend.
2.PIND (vrangen): * tag første/næste maske løs over på højre pind som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 ret *, strik fra *-* over alle de 12 kantmasker, vend.
Gentag 1. og 2.pind.
Strik KNAPHUL – læs forklaring over.
Når alle masker fra forstykket er strikkes sammen med forkanten, strikkes alle masker ret sammen 2 og 2 og lukkes af.

VENSTRE FORKANT:
Forkanten skal strikkes nedenfra og op. Start øverst ved skulderen på forstykket, strik 1 maske op i hver strikkede pind ned langs med hele forstykke indenfor 1 kantmaske, brug rundpind 5 og DROPS Air.
Efter maskerne er strikket op slås der 12 masker op til forkant (= nederst på forstykket). Nu strikkes forkanten over de 12 masker samtidig med at forkanten strikkes sammen med maskerne som blev strikket op langs med forstykket således:

1.PIND (vrangen): Strik 1 ret, * tag 1 maske løs over på højre pind som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 ret *, strik fra *-* til der er 1 maske tilbage af de 12 kantmasker, tag de 2 næste masker løst over på højre pind som om de skulle strikkes vrang sammen med tråden foran arbejdet, vend.
2.PIND (retsiden): Strik 2 ret sammen, * tag 1 maske løs over på højre pind som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 ret *, strik fra *-* til der er 1 maske tilbage, tag sidste maske løs over på højre pind som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, vend.
Gentag 1. og 2.pind.
Når alle masker fra forstykket er strikket sammen med forkanten, strikkes alle masker sammen fra retsiden således: Tag 1 maske løs over på højre pind som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over og luk af.

MONTERING:
Sy knapper i på venstre forkant.

Diagram

diagram measurements

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 236-33

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (52)

country flag Jutta wrote:

Soll das Bündchen des Rumpfteils tatsächlich 2 rechts/1 links statt 2links/1 rechts wie Halsblende und Ärmel sein? Auf den Fotos sehen alle Bündchen gleich aus, also 2 links/1 rechts.

14.01.2024 - 20:51

DROPS Design answered:

Liebe Jutta, ja beide Bündchen sind gleich, aber die 1. Reihe beim Rumpfteil wird eine Rückreihe, so strickt man 2 rechts, 1 links bei den Rückreihen aber 1 rechts, 2 links, bei den Rückreihen. Viel Spaß beim stricken!

15.01.2024 - 09:50

country flag Hanne wrote:

Hej Drops Forstår ikke afsnittet højre forkant. Er der en video man kan se

11.01.2024 - 12:56

DROPS Design answered:

Hej Hanne, ja, du finder videoen nederst i opskriften "Hvordan dobbeltstrikkes en forkant... " :)

11.01.2024 - 13:58

country flag Lies wrote:

Bij de start na de meerderheden voor maat S staan er 92 steken op de naald. Bij de verdeling van de steken met de markeerdraden worden er maar 88 steken verdeeld + 2 kantsteken zijn 90 ipv 92 steken

24.12.2023 - 14:19

country flag Francoise wrote:

Bonjour Merci pour ces magnifiques modèles. Est il possible de tricoter le cardigan Foggy autumn avec 1 fil Puna et 1 fil Kid Silk ? Merci de votre aide

21.12.2023 - 10:47

DROPS Design answered:

Bonjour Françoise, tout à fait, vérifiez que vous obtenez bien l'échantillon (ajustez la taille des aiguilles si besoin) et que vous aimez la texture obtenue. Bon tricot!

21.12.2023 - 15:48

country flag Maria Nielsen wrote:

Hej Jeg er i gang med at strikke ærmerne, og der står at jeg skal måle fra “delingen” men forstår ikke helt hvad det er for en deling i mener? Derudover forstår jeg ikke hvorfor ærmerne bliver kortere og kortere jo højre man går op i størrelse? Jeg håber i kan hjælpe :) Venlig hilsen Maria

19.12.2023 - 10:02

DROPS Design answered:

Hej Maria, du skal måle fra der hvor arbejdet blev delt og du strikkede nye masker op under ærmet. Bærestykket er bredere i de større størrelser, så derfor bliver selve ærmerne kortere :)

19.12.2023 - 12:10

country flag Anita wrote:

Hvorfor skal man øke før vrangbord nede på bol?

18.12.2023 - 23:51

DROPS Design answered:

Hei Anita, Vi anbefaler at det økes masker før vrangborden, slik at den ikke blir for stramm. Du kan la være å øke hvis du ønsker en strammere vrangbord. God fornøyelse!

19.12.2023 - 06:46

country flag Saskia Havinga wrote:

Hallo, Ik heb voor dit vest ( Foggy Autumn Cardigan) 5 verschillende breinaalden aangeschaft, maar behalve voor de boord en dommige andere onderdelen wordt niet verteld met welke naalddikte ik moet beginnen. IK gebruik de aanbevolen wol Drops air mix. Ik snap dat e.e.a afhankelijk is van je proeflapje, maar wil toch graag de volgorde van naalddikte gebruik weten. Ik hoor graag van u. Met vriendelijke groet, Saskia

06.12.2023 - 17:08

DROPS Design answered:

Dag Saskia,

Voor elk onderdeel staat bij de betreffende paragraaf aangegeven welke naald(en) je gebruikt. Je start met de dubbele hals met 2 rondbreinaalden maten 4 en 5,5 samen gehouden. Zie pargagraaf 'DUBBELE HALS'. In die paragraaf staat ook met welke naalden je verder breit. Als er niets staat brei je verder met de naald(en) waar je mee bezig was. Voor de mouw gebruik je de naalden zonder knop.

06.12.2023 - 19:47

country flag Dagny Kristin Thomassen wrote:

Hei. Går det an å strikke denne rundt etter fra halskant og ned ? Jeg får så mye strekk i arbeidet med å strikke frem og tilbake

23.11.2023 - 12:06

DROPS Design answered:

Hej Dagny, hvis du vil strikke den rundt og få en genser istedet for en jakke, så kan du strikke efter DROPS 236-34 :)

24.11.2023 - 14:46

country flag Judith Nowlan wrote:

I would like to know what size needles are used to thework the gauge swatch for the Foggy Autumn cardigan. Thank you

26.10.2023 - 14:32

DROPS Design answered:

Dear Mrs Nowlan, the larger size are used for tension (needle size 5,5 mm) in stocking stitch. Happy knitting!

27.10.2023 - 08:15

country flag Marithe Roman wrote:

Bien reçu - Merci... a bientôt -

07.09.2023 - 06:07