DROPS Air
DROPS Air
65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld
fra 36.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 481.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Early Moorning Mist

Strikket bluse i DROPS Air. Arbejdet strikkes oppefra og ned i glatstrik med dobbelt halskant og raglan. Størrelse S - XXXL.

DROPS 236-16
DROPS Design: Model ai-396
Garngruppe C eller A + A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS AIR fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
350-350-400-450-500-550 g farve 03, perlegrå

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 5: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 5.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.

STRIKKEFASTHED:
17 masker i bredden og 22 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Air
DROPS Air
65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld
fra 36.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 481.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RAGLAN:
Alle udtagninger gøres før/efter 1 maske glatstrik (masken med mærke i).
Tag ud til ryg & forstykke før 1. og 3.mærke og efter 2. og 4.mærke når det strikkes fra retsiden / efter 1. og 3.mærke og før 2. og 4.mærke når det strikkes fra vrangen.
Tag ud til ærmer efter 1. og 3.mærke og før 2. og 4.mærke når det strikkes fra retsiden / før 1. og 3.mærke og efter 2. og 4.mærke når det strikkes fra vrangen.
Tag 1 maske ud ved at slå om.

Omslagene strikkes således fra vrangen:
FØR MÆRKET:
Strik omslaget vrang i bagerste maskebue. Det skal ikke blive hul.
EFTER MÆRKET:
Tag omslaget af venstre pind, og sæt det tilbage på venstre pind, men modsat vej (stik venstre pind ind bagfra når det sættes tilbage på pinden). Strik omslaget vrang i forreste maskebue. Det skal ikke blive hul.

Omslagene strikkes således fra retsiden:
FØR MÆRKET:
Tag omslaget af venstre pind, og sæt det tilbage på venstre pind, men modsat vej (stik venstre pind ind bagfra når det sættes tilbage på pinden). Strik omslaget ret i forreste maskeled (omslaget drejes mod højre). Det skal ikke blive hul.
EFTER MÆRKET:
Strik omslaget ret i bagerste maskeled (omslaget drejes mod venstre). Det skal ikke blive hul.

INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne):
Start 3 masker før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Dobbelt halskant og bærestykke strikkes rundtrundpind fra midt bagpå, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind.

DOBBELT HALSKANT:
Slå 88-92-96-100-104-108 masker op på lille rundpind 5 med DROPS Air. Skift til lille rundpind 4. Strik rib (2 ret / 2 vrang) i 13 cm.
På næste omgang sættes der 4 mærker i arbejdet, dette gøres samtidig med at der tages 4 masker ud på omgangen som forklaret under – mærkerne skal bruges når det skal tages ud til raglan:
Strik 10-12-12-14-14-16 masker ret og tag samtidig 1 maske ud (halvt bagstykke), sæt 1.mærke i næste maske, strik 21 masker ret (ærme), sæt 2.mærke i næste maske, strik 21-23-25-27-29-31 masker ret og tag samtidig 2 masker ud jævnt fordelt (forstykke), sæt 3.mærke i næste maske, strik 21 masker ret (ærme), sæt 4.mærke i næste maske, strik ret over de sidste 11-11-13-13-15-15 masker og tag samtidig 1 maske ud (halvt bagstykke) = 92-96-100-104-108-112 masker. Klip tråden.

HALSUDSKÆRING:
Skift til rundpind 5. Nu strikkes der en halsudskæring med forkortede pinde Samtidig med at der tages ud til raglan – dette gøres som forklaret under.
Start fra retsiden, 2 masker før masken med 3.mærke (dvs i venstre side af halsen foran hvis du forestiller dig at du har tøjet på). Strik glatstrik og tag ud til RAGLAN – læs forklaring over, på hver side af de 4 masker til du har strikket 2 masker forbi masken med 2.mærke (højre side af halsen foran – det er taget 8 masker ud til raglan).
Vend arbejdet, stram tråden, strik tilbage fra vrangen og tag ud til raglan til du har strikket 2 masker forbi der hvor de forkortede pinde startede ved 3.mærke (det er taget 8 masker ud til raglan).
Vend arbejdet, stram tråden, strik tilbage fra retsiden og tag ud til raglan til du har strikket 2 masker forbi der hvor der blev vendt ved 2.mærke (det er taget 8 masker ud til raglan).
Vend arbejdet, stram tråden, strik tilbage fra vrangen og tag ud til raglan til du har strikket 2 masker forbi 3.mærke (det er taget 8 masker ud til raglan). Klip tråden. Strik bærestykke som forklaret under.

BÆRESTYKKE:
= 124-128-132-136-140-144 masker. Nu strikkes der rundt over alle masker som forklaret under.

STØRRELSE S, M, L og XL:
Start midt bagpå, strik glatstrik og tag ud til raglan på ryg & forstykke og ærmer (dvs på hver side af de 4 masker med mærke i) på hver 2.omgang totalt 2-8-10-11 gange = 140-192-212-224 masker.
Fortsæt i glatstrik og udtagninger til raglan, men hver 2. gang der tages ud, tages der nu kun ud på ryg- og forstykke (4 masker taget ud). Dvs det tages ud på ryg- og forstykke på hver 2.omgang og på ærmerne på hver 4.omgang. Tag ud på denne måde 18-15-14-16 gange på ryg- og forstykke (9-7-7-8 gange på ærmerne). Det er nu taget ud totalt 24-27-28-31 gange på ryg- og forstykke og 15-19-21-23 gange på ærmerne. Efter sidste udtagning er det 248-280-296-320 masker på pinden. Gå videre til ALLE STØRRELSER.

STØRRELSE XXL og XXXL:
Start midt bagpå, strik glatstrik og fortsæt udtagningen til raglan på hver omgang på ryg- og forstykke 2-6 gange, og på hver 2.omgang på ærmerne 1-3 gange = 152-180 masker.
Videre tages der ud på ryg & forstykke og ærmer på hver 2.omgang (dvs på hver side af de 4 masker med mærke i) totalt 10-7 gange = 232-236 masker.
Fortsæt i glatstrik og udtagninger til raglan, men hver 2. gang der tages ud, tages der nu kun ud på ryg- og forstykke (4 masker taget ud). Dvs der tages ud på ryg- og forstykke på hver 2.omgang og på ærmerne på hver 4.omgang. Tag ud på denne måde 18-22 gange på ryg- og forstykke (9-11 gange på ærmerne). Der er nu taget ud totalt 34-39 gange på ryg- og forstykke og 24-25 gange på ærmerne. Efter sidste udtagning er det 340-368 masker på pinden. Gå videre til ALLE STØRRELSER.

ALLE STØRRELSER.
= 248-280-296-320-340-368 masker.
Strik glatstrik uden udtagninger til arbejdet måler 21-23-25-27-29-31 cm målt midt foran efter ribben i halsen.
På næste omgang deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer således: Strik 37-42-43-48-51-58 masker glatstrik (halvt bagstykke), sæt de næste 49-57-61-65-67-69 masker på en tråd til ærme, slå 6-6-8-8-10-10 nye masker op på pinden (i siden under ærmet), strik 75-83-87-95-103-115 masker glatstrik (forstykke), sæt de næste 49-57-61-65-67-69 masker på en tråd til ærme, slå 6-6-8-8-10-10 nye masker op på pinden (i siden under ærmet), strik 38-41-44-47-52-57 masker glatstrik (halvt bagstykke).
Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. Herfra måles arbejdet videre!

RYG & FORSTYKKE:
= 162-178-190-206-226-250 masker. Strik rundt i glatstrik over alle masker til arbejdet måler 26 cm fra delingen.
Strik 1 omgang ret hvor der tages 18-22-22-26-26-34 masker ud jævnt fordelt = 180-200-212-232-252-284 masker.
Skift til rundpind 4. Strik rib (2 ret / 2 vrang) i 5 cm. Luk lidt løst af med ret over ret og vrang over vrang. Blusen måler ca 58-60-62-64-66-68 cm fra skulderen og ned.

ÆRMER:
Sæt de 49-57-61-65-67-69 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde eller lille rundpind 5 og strik 1 maske i hver af de 6-6-8-8-10-10 masker som blev slået op under ærmet = 55-63-69-73-77-79 masker.
Sæt 1 mærketråd midt under ærmet, dvs midt i de 6-6-8-8-10-10 masker som blev slået op under ærmet. Lad mærketråden følge med videre i arbejdet, den skal bruges når det skal tages ind midt under ærmet.
Strik rundt i glatstrik. Når ærmet måler 4 cm fra delingen, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 7.-4.-3.-2½.-2.-2.cm totalt 5-8-10-11-12-12 gange = 45-47-49-51-53-55 masker.
Strik til ærmet måler 39-38-36-35-33-31 cm fra delingen. Der er ca 5 cm tilbage til færdigt mål. Prøv eventuelt blusen og strik til ønsket længde før ribben.
Strik 1 omgang ret hvor der tages 7-5-7-5-7-5 masker ud jævnt fordelt = 52-52-56-56-60-60 masker.
Skift til strømpepinde 4. Strik rib (2 ret / 2 vrang) i 5 cm. Luk lidt løst af med ret over ret og vrang over vrang. Ærmet måler ca 44-43-41-40-38-36 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Buk ribben øverst i halsen ned på indersiden af tøjet og sy den med 4 punkter med et sting i hver raglanlinje.

Denne opskrift er blevet rettet.

Opdateret online: 26.10.2022
Rettelse garnforbrug: MATERIALER:
DROPS AIR fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
350-350-400-450-500-550 g farve 03, perlegrå
Opdateret online: 17.02.2023
Rettet placering af mærker til raglan

Diagram

diagram measurements

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Early Moorning Mist

Zoe, United States

Early Moorning Mist

Marion, Finland

Kommentere opskrift DROPS 236-16

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (76)

country flag Amanda Allorge wrote:

BONJOUR, Pour réaliser ce pull en taille s, de combien aurais je besoin de pelotes ? Merci

02.03.2023 - 11:16

DROPS Design answered:

Bonjour Amanda, 350 g de laine = 7 pelotes de DROPS Air. Bon tricot!

02.03.2023 - 11:18

country flag Agnieszka wrote:

Czy w dekolcie dodaje się 8 oczek na reglan w każdym rzędzie? Czy co 2? Jeśli w każdym , to opis jak dodawać oczka w reglanie jest nieprawidłowy

28.02.2023 - 10:06

DROPS Design answered:

Witaj Agnieszko, na dekolcie (podczas wykonywania rzędów skróconych) dodajemy oczka na reglan w każdym rzędzie. Gdy odnosimy się tutaj do REGLANU, chodzi nam o sam sposób dodawania oczek, a nie o częstotliwość ich dodawania. Pozdrawiamy!

28.02.2023 - 11:38

country flag Agnieszka wrote:

Opis dodawania oczek na wykończenie dekoltu jest nieprawidłowy. Suma oczek w waszym opisie dla rozmiaru M to 87 a nie 92. Rozumiem, że oczka, w które się wbija marker trzeba też osobno przerobić, nie wliczają się w podaną liczbę. Jest to źle opisane

28.02.2023 - 09:32

DROPS Design answered:

Witaj Agnieszko, przeliczyłam liczbę oczek na wykończeniu dekoltu (w okrążeniu, w którym umieszczamy markery) i dla rozmiaru M są to początkowo nabrane 92 oczka (w tym oczka z markerami) + 4 nowe oczka (równomiernie dodane w okrążeniu, zgodnie z opisem). Uzyskujemy 96 oczek. Oczka, w które się wbija marker trzeba przerobić i wliczają się do ogólnej liczby oczek. W razie problemów pisz :) Pozdrawiamy!

28.02.2023 - 11:29

country flag Lilly wrote:

I’m struggling to understand this section: “Continue to increase but now every 2nd increase is only on the body (4 stitches increased); you are now increasing every 2nd round on the body and every 4th round on the sleeves. Increase like this 14 times on the body (7 times on the sleeves). A total of 28 times on the body and 21 times on the sleeves = 296 stitches.” How many increases should be on the sleeves? Where should I place all the increases?

25.02.2023 - 12:51

DROPS Design answered:

Dear Lilly, the total increased times are for the increases not only in the yoke but also the double neck and neckline. When increasing only every 4th round for the sleeves, you should work these increases 7 times. These increases are worked as before on each side of the stitch with the marker. Happy knitting!

26.02.2023 - 23:38

country flag Susan Gordon wrote:

Hello, could you please clarify for adding the markers after the double neck, I am not ending up with correct number of stitches for size medium. 12(+1)+21+23(+2)+21+11(+1)=92. But that is what I started with and it should now be 96. Which markers should the extra stitches be between please? Thank you.

23.02.2023 - 05:44

DROPS Design answered:

Dear Mrs Gordon, please note that the markers should be inserted in one stitch (and not between stitches), so that you should have: 13+1+21+1+25+1+21+1+12=96 sts (including the stitches increased on mid back and on front piece). Happy knitting!

23.02.2023 - 14:25

country flag Marte wrote:

Hei! Nå har jeg forsøkt dette flere ganger men kommer feil ut hver gang! Jeg ender opp med feil antall masker når jeg avslutter etter å ha satt aller markørene i arbeidet! Jeg satt en markør u starten av arbeidet, og antar T den markerer midten av bakstykke? Når jeg er ferdig med å strikke « de siste 11 maskene» samt økt en har jeg 4 masker igjen til markøren som angirmin start. Hva gjør jeg feil? Skal jeg ikke strikke masken med markøren og regne den med?

17.02.2023 - 11:41

DROPS Design answered:

Hej Marte, vi har rettet placeringen af mærkerne til raglan, de nye placeringer er skrevet ind i selve opskriften på nettet :)

24.02.2023 - 11:07

country flag Britta Moers wrote:

Hallo, ich verstehe folgende Anleitung nicht. "Nur noch am Rumpfteil zunehmen. D.h. am Rumpfteil wird weiter in jeder 2.Runde zugenommen und an den Ärmeln nur noch in jeder 4. Runde." Meinen Sie, dass ich nur VOR dem 1. Markierer und nicht NACH dem 1.Markierer zunehmen soll? Über eine Antwort würde ich mich sehr freuen. LG Britta

12.02.2023 - 21:11

DROPS Design answered:

Liebe Frau Moers, also ja genau, es wird vor 1. Markierer dann nach 2. Markier und vor 3. markier und nach 4. Markierer zugenommen (nicht nach 1. und vor 2. weder nach 3. und vor 4. = Ärmel). Viel Spaß beim stricken!

13.02.2023 - 10:28

country flag Alex wrote:

Hi! I see some people have a similar question to me. I'm hoping to get a little more clarity. When I see these instructions: Knit 12 and increase 1 stitch, insert marker-1 in the next stitch, knit 21 (sleeve) Do I knit 12, yarn over, knit 1, place marker, knit 21? Thanks in advance!

03.02.2023 - 02:41

DROPS Design answered:

Hi Alex, It is best to increase the 1 stitch in the middle of the knitted stitches. Then insert the marker in stitch-13 and knit 21 more stitches. Hope this helps and happy knitting!

03.02.2023 - 06:55

country flag Mina wrote:

Hi, I am a the beginning of this pattern (double neck) and I finished the 13cm rib. The next step is to work the row in knit and place the markers following instructions, I just want to make sure that I do not increase between markers 1 and 2 and between markers 3 and 4 at this stage (sleeves)? Thank you.

31.01.2023 - 22:22

DROPS Design answered:

Dear Mina, at this stage, you need to increase stitches before the first marker, between the 2nd and 3rd markers and at the end of the round (after the 4th marker). Happy knitting!

31.01.2023 - 22:52

country flag Merle wrote:

Comment tricoter un motif en Jacquard en commençant par le haut du pull-over ?

23.01.2023 - 11:44

DROPS Design answered:

Bonjour Marie, vous trouverez ici des modèles jacquard tricotés de bas en haut; si vous voulez tricoter un motif centré (de type intarsia), il sera plus simple de tricoter chaque partie séparément. Bon tricot!

23.01.2023 - 14:56