Winter Waters |
||||||||||
|
|
|||||||||
Strikket jakke i DROPS Big Delight. Arbejdet strikkes oppefra og ned med rundt bærestykke og lommer. Størrelse S - XXXL.
DROPS 216-42 |
||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. MØNSTER: Se diagram A.1 til A.6. Vælg diagram for din størrelse (gælder A.3, A.4 og A.5). TIPS VED TRÅDSKIFT: For at farveovergangene i Big Delight skal blive pæne når der skiftes nøgle, er det vigtigt at finde et nøgle som starter med den farve det sidste nøgle sluttede med. UD-/INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ud/ind jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 84 masker) minus forkanterne (f.eks 10 masker), og deler de resterende masker med antal ud/indtagninger som skal gøres (f.eks 2) = 37. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter skiftevis hver 37.maske, og der tages ikke ud over forkanterne. På næste pind strikkes omslagene drejet, så der ikke bliver hul. Hvis der skal tages ind, strikkes i dette eksempel skiftevis ca hver 36. og 37. maske ret sammen. INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne): Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). KNAPHUL: Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 3 masker tilbage på pinden således: Slå om, strik de 2 næste masker ret sammen og strik sidste maske ret. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret så der bliver hul. Første knaphul lukkes når ribben i halsen måler ca 2½-3 cm. Derefter lukkes de 4-4-5-5-5-5 næste med ca 9½-10-8½-9-9½-9½ cm mellem hver. AFLUKNINGSTIPS: For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- JAKKE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Halskant og bærestykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind, oppefra og ned. Læs TIPS VED TRÅDSKIFT! HALSKANT: Slå 84-84-88-92-96-100 masker op på rundpind 4,5 med Big Delight. Strik 1 pind vrang (= vrangen). Næste pind strikkes således fra retsiden: Strik 5 kantmasker i RETSTRIK – læs forklaring over, * strik 2 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 7 masker tilbage på pinden, strik 2 ret og slut af med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således i 3 cm – husk KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over. Når ribben er færdig, strikkes der 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 2-6-10-10-14-18 masker ud jævnt fordelt – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS = 86-90-98-102-110-118 masker. Strik 1 pind vrang fra vrangen (omslagene strikkes drejet vrang og forkanterne strikkes i retstrik). Skift til rundpind 5,5. Sæt 1 mærke efter forkanten i begyndelsen af rækken midt foran, bærestykket skal måles fra dette mærke! BÆRESTYKKE: Strik frem og tilbage i glatstrik med 5 kantmasker retstrik i hver side. Når arbejdet måler 3 cm fra mærket, strikkes der mønster og tages ud således: 1.UDTAGNING: Strik 5 kantmasker retstrik, A.1 til der er 5 masker tilbage på pinden (= 19-20-22-23-25-27 rapporter à 4 masker), 5 kantmasker retstrik. Når A.1 er strikket færdig, er der 124-130-142-148-160-172 masker på pinden. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor maskeantallet justeres jævnt fordelt til 125-130-145-150-160-175 masker (dvs, i størrelse S, L, XL, XXXL tages der 1-3-2-3 masker ud og i størrelse M og XXL justeres maskeantallet ikke) – husk UD-/INDTAGNINGSTIPS. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Fortsæt i glatstrik og 5 kantmasker retstrik i hver side. Når arbejdet måler 7-8-9-9-9-10 cm tages der ud således: 2.UDTAGNING: Strik 5 kantmasker retstrik, A.2 til der er 5 masker tilbage på pinden (= 23-24-27-28-30-33 rapporter à 5 masker), 5 kantmasker retstrik. Når A.2 er strikket færdig, er der 171-178-199-206-220-241 masker på pinden. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor maskeantallet justeres jævnt fordelt til 170-180-200-208-220-244 masker (dvs, i størrelse S tages der 1 maske ind, i størrelse M, L, XL og XXXL tages der 2-1-2-3 masker ud og i størrelse XXL justeres maskeantallet ikke). Fortsæt i glatstrik. Når arbejdet måler 11-13-15-15-15-17 cm, strikkes der i de forskellige størrelser således: STØRRELSE S, M og L: Nu strikkes der mønster og der tages ud således: 3.UDTAGNING: Strik 5 kantmasker retstrik, A.2 til der er 5 masker tilbage på pinden (= 32-34-38 rapporter à 5 masker), 5 kantmasker retstrik. Når A.2 er strikket færdig er der 234-248-276 masker på pinden. Fortsæt i glatstrik og kantmasker som før til arbejdet måler 18-20-22 cm. Fortsæt som forklaret under. STØRRELSE XL, XXL OG XXXL: Nu strikkes der mønster og tages ud således: 3.UDTAGNING: Strik 5 kantmasker retstrik, A.3 til der er 5 masker tilbage på pinde, (= 33-35-39 rapporter à 6 masker), 5 kantmasker retstrik. Når A.3 er strikket færdig er der 274-290-322 masker på pinden. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor maskeantallet justeres til 276-290-325 masker (dvs, i størrelse XL og XXXL tages der 2-3 masker ud og i størrelse XXL justeres maskeantallet ikke). Fortsæt i glatstrik. Når arbejdet måler 21-21-24 cm, strikkes der således: 4.UDTAGNING: Strik 5 kantmasker retstrik, * 3-2-3 rapporter A.5, strik 1-1-1 rapport A.4 *, strik fra *-* 9-13-11 gange, derefter strikkes der glatstrik over de næste 14-7-7 masker, 5 kantmasker retstrik = 294-316-347 masker. Fortsæt i glatstrik til arbejdet måler 24-26-28 cm. Fortsæt som forklaret under. ALLE STØRRELSER: Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer. Næste pind strikkes således: Strik de første 37-39-43-46-49-54 masker (= højre forstykke), sæt de næste 48-50-57-59-64-70 masker på en tråd til ærme, slå 6-8-8-8-8-10 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de næste 64-70-76-84-90-99 masker (= bagstykke), sæt de næste 48-50-57-59-64-70 masker på en tråd til ærme, slå 6-8-8-8-8-10 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de sidste 37-39-43-46-49-54 masker (= venstre forstykke). Videre strikkes ryg & forstykke og ærmer færdig hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE. RYG & FORSTYKKE: = 150-164-178-192-204-227 masker. Fortsæt frem og tilbage i glatstrik og 5 kantmasker retstrik i hver side. Når arbejdet måler 18 cm i alle størrelser – sørg for at næste pind strikkes fra retsiden, strikkes næste pind således: Strik de første 14-16-18-19-21-22 masker som før, sæt de næste 20 masker på en tråd til lomme, slå 20 nye masker op på pinden, strik de næste 82-92-102-114-122-143 masker, sæt de næste 20 masker på en tråd til lomme, slå 20 nye masker op på pinden, strik de resterende 14-16-18-19-21-22 masker som før = 150-164-178-192-204-227 masker på pinden. Nu strikkes der frem og tilbage som før, men over de 20 nye masker som blev slået op til lomme strikkes mønster A.6. Når A.6 er strikket færdig i højden strikkes der glatstrik over alle masker med kantmasker i hver side som før. Når arbejdet måler 29 cm, tages der 22-24-26-28-28-33 masker ud jævnt fordelt = 172-188-204-220-232-260 masker. Skift til rundpind 4,5. Nu strikkes der rib (= 2 ret / 2 vrang) med 5 kantmasker retstrik i hver side som før. Når ribben måler 3 cm, lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS. Jakken måler ca 54-56-58-60-62-64 cm fra skulderen og ned. LOMMER (den anden halvdel af lommerne): Sæt de 20 masker fra en af trådene tilbage på pind 5,5 og strik glatstrik frem og tilbage til lommen måler 10 cm. Luk af, men sørg for at aflukningskanten ikke strammer. Sy lommen fast til indersiden af jakken med usynlige sting. Strik den anden lomme på samme måde. ÆRMER: Sæt de 48-50-57-59-64-70 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepind/lille rundpind 5,5, og strik 1 maske i hver af de 6-8-8-8-8-10 masker som blev slået op under ærmet = 54-58-65-67-72-80 masker – husk TIPS VED TRÅDSKIFT, find eventuelt et sted i nøglet med samme farve som det sidste som blev strikket på bærestykket, så der bliver en naturlig overgang i farverne. Sæt 1 mærketråd midt i de nye masker i siden under ærmet (= 3-4-4-4-4-5 nye masker på hver side af mærketråden). Lad mærketråden følge med i arbejdet, den skal bruges lidt senere når der skal tages ind under ærmet. Start omgangen ved mærketråden og strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 4 cm fra delingen, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på ca hver 5½.-4½.-3.-2½.-2.-1½.cm totalt 7-8-11-11-13-16 gange = 40-42-43-45-46-48 masker. Strik videre i glatstrik til ærmet måler 39-38-36-34-33-31 cm (kortere ærme i de større størrelser på grund af længere bærestykke). Strik 1 omgang ret hvor der tages 4-2-5-3-6-4 masker ud jævnt fordelt = 44-44-48-48-52-52 masker. Skift til strømpepinde 4,5. Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 6 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS. Ærmet måler ca 45-44-42-40-39-37 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Sy knapperne i på venstre forkant. |
||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||
|
||||||||||
Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem! Behøver du hjælp med opskriften?Du finder instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2024 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentarer / Spørgsmål (2)
Heckmann wrote:
Bonjour Pourquoi avez-vous abandonné la laine de qualité BIG DELIGHT qui était très agréable à tricoter, très chaude et avec des coloris dégradés magnifiques . Merci Bonne journée
12.11.2023 - 16:26DI LULLO ANNA RITA wrote:
Modello semplice e pratico
05.06.2020 - 20:18