Ledetråd #4 - Ærmer

Vi nærmer os afslutningen på juleblusen og nu er det på tide at strikke ærmerne!


Lad os komme i gang

ÆRMER:
Sæt de 42-44-46-48-50-52-54 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde 4 og strik 1 maske op i hver af de 8 masker som blev slået op i siden under ærmet med DROPS Karisma 85, lys beige = 50-52-54-56-58-60-62 masker.

Sæt 1 mærketråd midt under ærmet – dvs midt i de 8 masker. Lad mærketråden følge med videre i arbejdet, mærketråden skal bruges når der skal tages ind. Start omgangen ved mærketråden og strik rundt i glatstrik. Når ærmet måler 2-3-4-4-4-4-4 cm, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS under.

INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (2 masker taget ind).

Tag ind på hver 4.-4½.-6.-7.-8.-8½.-9.cm totalt 4 ganger = 42-44-46-48-50-52-54 masker.

Strik til ærmet måler 18-22-26-30-34-38-41 cm fra delingen. Der er ca 4 cm tilbage til færdigt mål. Prøv eventuelt blusen og strik til ønsket længde før ribkanten.

Skift til strømpepinde 3. Strik 1 omgang ret hvor der tages 4-4-4-4-6-6-6 masker ud jævnt fordelt = 46-48-50-52-56-58-60 masker.

Strik rundt i rib (1 ret / 1 vrang) i 4 cm.

Luk lidt løst af med ret over ret og vrang over vrang. Ærmet måler ca 22-26-30-34-38-42-45 cm fra delingen.

Strik det andet ærme på samme måde.

Nu er ærmerne færdige og det betyder at 4. og sidste ledetråd i vores KAL er løst. Nu skal der hæftes ender og efter det kan blusen tages i brug.

Færdig? Vi glæder os til at se alle jeres fantastiske bluser! Vis os gerne ved at tagge billederne på dine i sociale medier med #dropsalong og #DROPSChristmasKAL husk også at sende os billeder af din bluse til #dropsfan galleriet!


Har du brug for hjælp?

Nedenfor finder du en liste over hjælpemidler, som kan hjælpe dig med at blive klar med bærestykket på din julebluse.

Er du stadigvæk i tvivl? Du kan skrive dit spørgsmål ind i formularen nederst på siden, så vi en af vores strikkeeksperter prøve at hjælpe dig

Kommentarer (2)

DECHORGNAT wrote:

Bonjour, je réalise mon premier top down et je voudrais savoir pourquoi vous utilisez des aiguillesdoubles pointes et non des aiguilles circulaires pour les manches. Est ce que je peux garder mes aiguilles circulaires ? Bonne journée Cordialement Marie-Cécile Dechorgnat

06.01.2024 - 15:27

DROPS Design answered:

Bonjour Mme Dechorgnat, pour les manches, on peut, en fonction du nombre de mailles et du choix perso, utiliser soit des aiguilles doubles pointes, soit une aiguille circulaire de 40 cm (si le nombre de mailles le permet), soit tricoter en magic loop avec une longue aiguille circulaire. Bon tricot!

09.01.2024 - 08:55

Rita De Ruysscher wrote:

The pattern given by clue 4 is different from the pattern that I printed from your site. Which one is the correct one. I’m currently doing the sleeves.

02.11.2023 - 01:57

DROPS Design answered:

Dear Mrs De Ruysscher, the sleeves are different for girls (see here, same measurements as in the KAL or boys - see other measurements here - just adjust the length if needed checking measurements in the chart to find the one matching the kid. Happy knitting!

03.11.2023 - 07:49

Skriv en kommentar eller et spørgsmål til denne ledetråd

Din mailadresse vil ikke synes. Obligatoriske felter er markeret med *